Kropsterapi & Body-sds

Kroppen, hovedet og sindet er stærkt forbundet – men i vores travle verden, har vi det med at lade hovedet stikke af og glemme kroppen – indtil den begynder at larme og gøre opmærksom på ubalancen.
På min briks arbejder vi tæt sammen om at forbinde det hele igen og komme ned i kroppen.

Vi starter altid med en indledende samtale, så vi sammen kan finde ud af, hvordan behandlingen kan hjælpe dig.

Om Behandleren

Jeg hedder Pia og er autoriseret Body SDS Kropsterapeut. Jeg har interesseret mig for stress og stressreduktion, siden jeg selv blev syg af det i 2011. Dengang som nu er jeg dybt fascineret af, hvor meget kroppen kan sætte ud, når vi ikke lytter. Det arbejde, jeg har lavet i mere end et årti både personligt og professionelt, tager jeg med i mine behandlinger.

Jeg er drevet af at skabe øget trivsel og mindre stress i både mennesker og samfund. Min motivation i alt, hvad jeg gør, er at få mest muligt ud af livet med det, jeg nu engang har med i bagagen – på godt og ondt.
Det samme vil jeg gerne hjælpe dig med.

Jeg er oprindeligt uddannet journalist og har primært arbejdet med kommunikation på områder som ensomhed, sorg, social- og sundhedssektoren og stressreduktion. 

I den forbindelse har jeg taget adskillelige kurser om stress og stressreduktion og fordybet mig i veldokumenterede mindfulnessprogrammer – forskningsmæssigt og i praksis. Jeg er desuden uddannet coach ved Fortuna Coaching.

Privat bor jeg på Amager med min mand Peter og mine tre både meget skønne og meget livlige drenge. 

priser

Body SDS behandling (Ca. 60 min. inkl. journal og afregning):
800 kr.

Børn under 15 år (Ca. 45 min. inkl. journal og afregning):
550 kr.

Klippekort 3 behandlinger (Spar 10%):
2160 kr. (Børn 1485 kr.)

Klippekort 5 behandlinger ( (Spar 12%):
3520 kr. (Børn 2420 kr.)

Klippekort 10 behandlinger (Spar 14%):
6880 kr. (Børn 4730 kr.) 

Stressreduktionsforløb 5 x 90 min. behandling (spar 1.000 kr) 
3675 kr.
Kontakt mig på 40199706 og hør mere.

Øreakupunktur 250-550 kr. alt efter behandling.
Se mere under booking her
Fås også som klippekort.

Body SDS-behandling

Vi begynder med en kort samtale om, hvordan du har det, og hvad du ønsker at arbejde med. Herefter går jeg kroppen igennem, åbner den og skaber flow og gennemstrømning med dybdegående pulserende massageteknikker. Det kan godt være, du kommer med nakkesmerter, men spændingen har ofte rod andre steder. Så vær ikke overrasket, hvis jeg har fokus helt andre steder. Jeg arbejder altid på at finde årsagerne til problematikken, frem for kun at lindre
symptomerne.

Efter behov laver jeg også grounding og ro til dit nervesystem, hvor jeg bruger teknikker og erfaring fra mit arbejde med stressreduktion og veldokumenterede mindfulnessprogrammer. Vi arbejder med åndedrættet, og behandlingen skaber en kontakt til din krop samt hjælper dig til at komme af med stress og spænding. Du vil også opnå viden om, hvordan din krop og dit sind hænger sammen og, hvordan du med få virkemidler kan implementere de gavnlige effekter i din hverdag.

Jeg arbejder holistisk. Det vil sige med hele dig og med alt det, der får dig til at virke godt – og det som kaster grus i maskineriet. Vi er derfor også rundt om kost og fordøjelse, søvn, arbejdspres, relationer og meget andet.

faq

Pt. arbejder jeg primært tirsdag formiddage og torsdage. Du kan booke tid lige her. Passer disse tider ikke i din kalender? Kontakt mig på tlf. 40199706 – så finder vi på noget andet.

De næste par måneder kan det dog være lidt  ekstra svært at finde tider på fjorbackkropsterapi.dk grundet ferier og eksaminer. Nedenfor finder du info på mine tre medstuderende i København – samt en enkelt i Ballerup, hvis du ikke har noget imod at køre lidt. Alle er helt fantastiske til det, de laver.

Frederik, min kollega i Gunløgsgade 3: https://www.interkropsterapi.dk/
Stine, Nørrebro: https://stinetroelsen.dk/
Gitte, Vesterbro: https://www.holilife.dk/

Jeg har klinik to steder. Tirsdag formiddage er jeg i det hyggelige klinikfællesskab i Gunløgsgade 3, 2300
Kbh S, alle andre dage finder behandlingerne sted i min hjemmeklinik på Veronavej 19, 2300 Kbh S.
Her kan du parkere gratis på vejen i tre timer (HUSK at sætte parkeringsskiven).
Der er også en metro tæt på begge klinikker.

Det er traumerne, der skaber spændingerne i kroppen. For at forløse og slippe dem, er vi nødt til at møde spændingen – og dermed det, der gør rigtig ondt. Jeg har selv oplevet behandlere, hvor jeg slet ikke kunne følge med. Jeg har derfor et stort fokus på at følge dig og din udvikling på briksen, så det er muligt for dig at trække vejret og slippe spændingen. Også når du møder modstand, og det gør ondt.

Body SDS benytter pulserende massagetekniker, der kommer dybt ned i vævet uden, det føles hårdere. Behandlingen fokuserer desuden meget på ledbevægelse og frigørelse. Body SDS har flere forskellige tilgange til spændingerne, og vi arbejder derfor både på det psykiske og fysiske plan. Vi benytter os også af energiarbejde med meridianbaner samt zonepunkter.

En Body SDS behandling koster 800kr. Jeg tilbyder også øreakupunktur til lavere priser. Du kan se mine priser lige her. Jeg følger Body SDS’ prissætning.